Åbne vandsmurte systemer
Til THORDON's åbne systemer kan såvel THORDON XL som SXL anvendes som lejemateriale. Systemet eliminerer fuldstændig problemer med bøder, tilbageholdelse og forsinkelse forårsaget af olieudslip, da smøremidlet er vand. Systemet har lavfriktionslejer med lang levetid og optager ikke mere plads end konventionelle hvidtmetallejesystemer. Det anvendes både til nybygninger og ombygninger og er installeret i utallige handelsskibe og marinefartøjer. I sidstnævnte indgår THORDON lejerne i skibenes stealth koncept.
Lukkede stævnrørssystemer (THOR-LUBE)
THOR-LUBE er et miljøvenligt stævnrørssystem, som eliminerer problemer relateret til smøreolie. Systemet er fuldt sammenligneligt med konventionelle oliesmurte anlæg med hvidtmetallejer. Der anvendes THORDON XL lejer og THOR-LUBE - et vandopløseligt smøremiddel som er biologisk nedbrydeligt og ugiftigt. Hele THOR-LUBE systemet kan integreres i skibets kontrolsystemer.